Hvad er forskellen på åbningsstatus og boopgørelse? - Få styr på de to vigtige oversigter i dødsboet

Når man dykker ned i processen omkring et dødsbo, støder man hurtigt på en række begreber og dokumenter, der kan virke forvirrende og måske lidt enslydende. To af de vigtigste dokumenter i et privat skifte er åbningsstatus og boopgørelse. Måske har du hørt om begge dele, men er du helt sikker på, hvad forskellen egentlig er? Forvirringen er meget almindelig – mange stiller sig selv det spørgsmål: "Hvad er lige forskellen på åbningsstatus og boopgørelse?"
Men bare rolig, du er ikke alene om at undre dig! Denne blogpost er lavet for at give dig en klar og letforståelig forklaring på forskellen mellem åbningsstatus og boopgørelse. Vi vil tydeliggøre, hvad der adskiller de to dokumenter, hvad deres individuelle formål er, og hvorfor begge er vigtige i et privat skifte. Målet er, at du efter at have læst denne guide, føler dig meget klogere og helt tryg ved at forstå forskellen og ved, hvordan du skal forholde dig til begge dokumenter i et privat skifte.
Åbningsstatus og boopgørelse - To sider af samme sag, men med forskelligt fokus
Selvom både åbningsstatus og boopgørelse er økonomiske oversigter over dødsboet, og begge skal indsendes til Skifteretten i et privat skifte, er der vigtige forskelle i deres formål, indhold og tidspunkt i processen.
Du kan tænke på det som to billeder af dødsboets økonomi – taget på forskellige tidspunkter og med forskelligt fokus:
- Åbningsstatus: Det hurtige overblik i starten af skiftet. Åbningsstatus er som et snapshot af boets økonomiske situation lige efter dødsfaldet. Det er en foreløbig og overordnet oversigt, der har til formål at give Skifteretten og arvingerne et tidligt indtryk af boets omfang og økonomiske stilling.
- Boopgørelse: Det detaljerede regnskab ved afslutningen af skiftet. Boopgørelsen er som en omfattende rapport der gør endelig status over boets økonomi efter at alle aktiver er opgjort, al gæld er betalt, og alle indtægter og udgifter i skifteperioden er medregnet. Det er en detaljeret og præcis oversigt, der danner grundlag for den endelige fordeling af arven og beregning af boafgift.
Kort sagt: Åbningsstatus er startoversigten, boopgørelsen er det endelige regnskab.
Åbningsstatus - Det foreløbige overblik i starten af skiftet
Lad os dykke lidt mere ned i åbningsstatus:
- Formål: Formålet med åbningsstatus er at give Skifteretten et hurtigt og indledende overblik over boets økonomi. Det skal vise, om boet umiddelbart ser ud til at være solvent (aktiver overstiger passiver) eller insolvent (passiver overstiger aktiver), og give et indtryk af boets størrelse og kompleksitet.
- Indhold: Åbningsstatus er en foreløbig og overordnet oversigt. Den skal typisk indeholde:
- Oplysninger om afdøde og arvinger.
- En foreløbig oversigt over de væsentligste aktiver i boet. Dette kan f.eks. være et overslag over bankkonti, ejendomsvurdering for fast ejendom, og en overordnet beskrivelse af andre værdifulde aktiver (f.eks. bil, værdipapirer af betydelig værdi). Det er ikke nødvendigt at detaljere almindeligt indbo eller alle små aktiver i åbningsstatus.
- En foreløbig oversigt over den forventede gæld i boet. Dette kan være baseret på jeres umiddelbare kendskab til afdødes økonomi, og et overslag over eventuelle større lån (f.eks. realkreditlån). Det er ikke nødvendigt at have en fuldstændig detaljeret gældsopgørelse på dette tidspunkt.
- Tidspunkt: Åbningsstatus skal indsendes til Skifteretten relativt hurtigt efter dødsfaldet – typisk inden for 3 måneder. Fristen er kort, fordi formålet er at give et hurtigt indledende overblik.
- Detaljeringsgrad: Åbningsstatus er en foreløbig oversigt, og detaljeringsgraden er derfor begrænset. Det er ikke et krav, at alle tal er 100% præcise på dette tidspunkt. Rimelige estimater og overslag er tilstrækkeligt. Vægten ligger på at give Skifteretten et hurtigt overblik over boets økonomiske situation.
- Formular: Skifteretten har en standardformular til åbningsstatus, der kaldes "Formueoversigt 1". Denne formular skal anvendes ved indsendelse af åbningsstatus.
Åbningsstatus er altså en hurtig, indledende og overordnet økonomisk vurdering af dødsboet i starten af skifteprocessen.
Boopgørelse - Det detaljerede regnskab ved afslutningen af skiftet
Lad os nu se nærmere på boopgørelsen:
- Formål: Formålet med boopgørelsen er at give Skifteretten en fuldstændig og detaljeret økonomisk redegørelse for hele dødsboet – fra start til slut. Boopgørelsen skal dokumentere alle aktiver og passiver, alle indtægter og udgifter i skifteperioden, og hvordan nettoformuen er beregnet og fordelt. Den danner også grundlag for beregning af boafgift.
- Indhold: Boopgørelsen er en omfattende og detaljeret oversigt. Den skal typisk indeholde:
- Oplysninger om afdøde og arvinger.
- Detaljeret opgørelse af alle aktiver i boet på dødsdagen. Dette omfatter:
- Fast ejendom: Præcis værdiansættelse (f.eks. baseret på vurdering fra ejendomsmægler).
- Bankkonti: Præcis saldo på hver konto på dødsdagen (dokumenteret med kontoudtog).
- Værdipapirer: Detaljeret opgørelse af aktier, obligationer mv. med kursværdi på dødsdagen.
- Køretøjer: Handelsværdi på dødsdagen (f.eks. vurdering fra bilforhandler).
- Indbo og personlige ejendele: Enten en samlet vurdering eller en mere detaljeret opgørelse af værdifuldt indbo (f.eks. kunst, smykker).
- Alle andre aktiver: Virksomhedsværdier, immaterielle rettigheder, tilgodehavender, forsikringsudbetalinger mv. – med præcis værdiansættelse.
- Detaljeret opgørelse af al gæld på dødsdagen. Dette omfatter:
- Realkreditlån og banklån: Præcis restgæld på dødsdagen (dokumenteret med gældsoversigter).
- Kreditkortgæld: Saldo på dødsdagen.
- Ubetalte regninger: Detaljeret liste over alle ubetalte regninger med beløb.
- Al anden gæld: Skat, moms, SU-lån, private lån mv. – med præcis restgæld.
- Begravelsesudgifter: Dokumenterede udgifter til begravelse/bisættelse.
- *Fuldt regnskab over alle indtægter og udgifter i skifteperioden. Dette omfatter:
- Indtægter: Lejeindtægter, renter, udbytte, forsikringsudbetalinger (der tilfalder boet i skifteperioden) osv.
- Udgifter: Administrationsomkostninger, vedligeholdelsesudgifter, forsikringer (i skifteperioden), revisorhonorar, retsafgift, proklama, eventuelle bobestyreromkostninger (ved bobestyrerskifte) osv.
- *Detaljeret beregning af nettoformue og arvefordeling. Boopgørelsen skal vise præcist, hvordan nettoformuen (aktiver - passiver + indtægter - udgifter) er beregnet, og hvordan arven fordeles mellem arvingerne i henhold til arveloven eller testamente.
- *Beregning af boafgift. Boopgørelsen skal indeholde en beregning af den boafgift, der skal betales til staten.
- Tidspunkt: Boopgørelsen skal indsendes til Skifteretten senere i skifteprocessen – typisk inden for 15 måneder efter dødsfaldet ved privat skifte. Fristen er længere end for åbningsstatus, da der er behov for mere tid til at indsamle alle detaljerede oplysninger og afslutte boets økonomiske forhold.
- Detaljeringsgrad: Boopgørelsen skal være meget detaljeret og præcis. Alle tal skal dokumenteres, og værdiansættelser skal være velbegrundede. Der stilles strenge krav til nøjagtighed og fuldstændighed.
- Formular: Skifteretten har en standardformular til boopgørelse, der kaldes "Formueoversigt 2". Denne formular skal anvendes ved indsendelse af boopgørelsen.
Boopgørelsen er altså et detaljeret, endeligt og præcist regnskab for hele dødsboet, der afsluttes skifteprocessen økonomisk.
Oversigt: De vigtigste forskelle på åbningsstatus og boopgørelse
For at gøre det helt klart, her er en oversigt over de vigtigste forskelle mellem åbningsstatus og boopgørelse i punktopstillinger:
Åbningsstatus (Formueoversigt 1):
- Formål: Hurtigt, indledende overblik over boets økonomi i starten af skiftet.
- Indhold: Foreløbig og overordnet oversigt over væsentligste aktiver og forventede gæld.
- Tidspunkt: Indsendes hurtigt efter dødsfaldet (inden for 3 måneder).
- Detaljeringsgrad: Foreløbig, overordnet, med estimater.
- Formular: "Formueoversigt 1".
Boopgørelse (Formueoversigt 2):
- Formål: Endelig, detaljeret regnskab for hele dødsboet ved afslutningen af skiftet.
- Indhold: Detaljeret og præcis opgørelse af alle aktiver og al gæld, samt indtægter og udgifter i skifteperioden. Beregning af nettoformue og arvefordeling.
- Tidspunkt: Indsendes senere i skiftet (typisk inden for 15 måneder ved privat skifte).
- Detaljeringsgrad: Detaljeret, præcis, dokumenteret.
- Formular: "Formueoversigt 2".
Hvorfor er begge dokumenter nødvendige i et privat skifte?
Nu spørger du måske: "Hvis boopgørelsen er så detaljeret og omfattende, hvorfor skal man så også lave en åbningsstatus? Er det ikke dobbeltarbejde?"
Svaret er, at begge dokumenter har deres egen vigtige funktion i skifteprocessen, og de supplerer hinanden.
- Åbningsstatus sikrer en hurtig start og et tidligt overblik for Skifteretten. Den gør det muligt for Skifteretten at vurdere boets karakteristika tidligt i processen og tage stilling til f.eks. tilsyn.
- Boopgørelsen sikrer en grundig og korrekt afslutning af skiftet. Den dokumenterer alle økonomiske forhold i detaljer og danner grundlag for en korrekt arvefordeling og boafgiftsberegning.
De to dokumenter repræsenterer to forskellige faser i skifteprocessen og har hvert deres formål. Åbningsstatus er som startskuddet, der sætter processen i gang, mens boopgørelsen er målstregen, der afslutter den økonomiske del af dødsboet.
SkifteGuiden.dk - Hjælper dig med både åbningsstatus og boopgørelse
Udarbejdelse af både åbningsstatus og boopgørelse kan virke som store opgaver, men du behøver ikke at stå alene med det! SkifteGuiden.dk er en online ressource, der er skabt til at guide dig trygt og nemt igennem hele privat skifte processen – inklusiv udarbejdelse af både åbningsstatus og boopgørelse.
SkifteGuiden.dk hjælper dig med begge dokumenter på flere måder:
- Trin-for-trin guider til både åbningsstatus og boopgørelse: SkifteGuiden.dk tilbyder letforståelige guider, der trin for trin forklarer, hvordan du udfylder både Formueoversigt 1 (åbningsstatus) og Formueoversigt 2 (boopgørelse) korrekt. Guiderne gennemgår alle punkter og giver praktiske anvisninger.
- Skabeloner til begge dokumenter: Du får adgang til skabeloner til både åbningsstatus og boopgørelse, som du kan udfylde med boets konkrete tal. Skabelonerne er lavet i overensstemmelse med Skifterettens krav, og gør det nemmere at strukturere oplysningerne korrekt.
- Værktøjer og tjeklister: SkifteGuiden.dk tilbyder værktøjer og tjeklister, der hjælper dig med at huske alle vigtige punkter og undgå fejl i begge dokumenter.
- Support og vejledning: Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, tilbyder SkifteGuiden.dk support og vejledning – så du altid har mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
Med SkifteGuiden.dk i ryggen bliver både åbningsstatus og boopgørelse pludselig meget mere overskuelige og håndterbare. Du får den nødvendige viden, struktur og værktøjer til selv at lave begge dokumenter korrekt – og spare penge i forhold til at betale for professionel hjælp.
Konklusion - Åbningsstatus og boopgørelse - To vigtige dokumenter, men med forskellige roller
For at opsummere: Åbningsstatus og boopgørelse er ikke det samme, men begge er vigtige dokumenter i et privat skifte.
- Åbningsstatus er en hurtig, foreløbig startoversigt, der indsendes i starten af skiftet for at give Skifteretten et tidligt overblik.
- Boopgørelsen er et detaljeret, endeligt regnskab, der indsendes ved afslutningen af skiftet for at dokumentere boets økonomi i detaljer og danne grundlag for arvefordeling og boafgift.
Ved at forstå forskellen og formålet med de to dokumenter, bliver det nemmere at håndtere dem korrekt i skifteprocessen. Og husk, at SkifteGuiden.dk er her for at hjælpe dig trygt igennem alle trin – fra åbningsstatus til boopgørelse – i et økonomisk fornuftigt privat skifte.
Overvejer du privat skifte? Besøg SkifteGuiden.dk i dag og læs mere om, hvordan de kan hjælpe dig trygt og nemt igennem hele processen – og sikre, at du får styr på både åbningsstatus og boopgørelse. Tag det første skridt mod et overskueligt og korrekt skifteforløb – besøg SkifteGuiden.dk nu.