Hvem kontakter Skifteretten efter dødsfald? - Din guide til første kontakt

Når døden indtræffer, er der mange praktiske opgaver, der melder sig. Midt i sorgen kan det føles overvældende at skulle navigere i et nyt juridisk landskab. En af de ting, mange efterladte undrer sig over, er: "Hvem kontakter Skifteretten egentlig efter et dødsfald?" Skal man selv ringe? Eller venter man på at blive kontaktet? Og hvem er det, Skifteretten i så fald kontakter?

Hvis du sidder med disse spørgsmål og er usikker på, hvad du kan forvente, så er du ikke alene. Mange føler sig forvirrede over, hvem der skal gøre hvad i kontakten med Skifteretten. Denne blogpost er skrevet for at give dig en klar og letforståelig guide til, hvem Skifteretten typisk kontakter efter et dødsfald, og hvad du kan forvente af denne kontakt. Vi vil gennemgå de forskellige scenarier, så du kan føle dig klogere og mere tryg ved forløbet. Målet er, at du får et realistisk billede af, hvem der er i fokus for Skifterettens første henvendelse og hvorfor.

Skifteretten bliver automatisk underrettet om dødsfaldet

Det er vigtigt at slå fast, at du som pårørende ikke behøver at kontakte Skifteretten for at fortælle, at en person er død. Skifteretten bliver automatisk underrettet om alle dødsfald i Danmark.

Underretningen af Skifteretten sker typisk via:

• Sognepræsten: Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse er det ofte sognepræsten, der sørger for at registrere dødsfaldet digitalt, hvilket automatisk informerer Skifteretten.
• Begravelsesvæsenet/Bedemanden: Ved en borgerlig begravelse eller bisættelse er det ofte begravelsesvæsenet eller bedemanden, der hjælper med de praktiske formaliteter, herunder at underrette Skifteretten.
• Sundhedsvæsenet (ved dødsfald på hospital eller plejehjem): I visse tilfælde, især ved dødsfald der sker i sundhedsvæsenet, kan underretningen af Skifteretten ske direkte derfra.

Du skal altså ikke foretage dig noget for at informere Skifteretten om dødsfaldet. Systemet er sat op til, at informationen når frem til Skifteretten automatisk.

Hvem kontakter Skifteretten så efter dødsfaldet?

Nu ved vi, at Skifteretten bliver underrettet automatisk. Men hvem kontakter Skifteretten så efterfølgende? Som udgangspunkt er det ikke Skifteretten, der tager initiativ til at ringe eller skrive til de efterladte i den allerførste fase.

I den indledende fase venter Skifteretten typisk på at høre fra arvingerne eller deres repræsentant.

Hvorfor kontakter Skifteretten ikke arvingerne med det samme?

• Respekt for sorgen: Skifteretten er opmærksom på, at de nærmeste pårørende befinder sig i en svær og sårbar tid umiddelbart efter et dødsfald. De ønsker at give plads til sorg og de nærmeste praktiske gøremål i forbindelse med begravelse/bisættelse.
• Afventer initiativ fra arvingerne: Systemet er indrettet sådan, at det er arvingerne, der skal tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Skifteretten afventer derfor typisk, at arvingerne selv henvender sig for at igangsætte dødsbobehandlingen.
• Information sendes til Skifteretten, ikke fra Skifteretten: Det automatiske system sørger for at informere Skifteretten om dødsfaldet. Men det indebærer ikke, at Skifteretten automatisk sender information ud til arvingerne i den allerførste fase.

Vigtigt: Selvom Skifteretten kan kontakte arvinger i visse situationer (se senere), er det mest almindeligt, at arvingerne selv tager det første skridt ved at kontakte Skifteretten.

I hvilke situationer kan Skifteretten kontakte arvinger?

Selvom det er mest almindeligt, at arvingerne kontakter Skifteretten, er der situationer, hvor Skifteretten kan tage initiativ til at kontakte arvingerne. Dette sker dog typisk ikke umiddelbart efter dødsfaldet, men snarere i den indledende fase af dødsbobehandlingen.

Eksempler på situationer, hvor Skifteretten kan kontakte arvinger:

• Indkaldelse til formøde (i visse tilfælde): Hvis Skifteretten vurderer, at der kan være behov for et indledende møde med arvingerne, kan de indkalde til et såkaldt formøde. Dette sker typisk, hvis:

  • Der er tvivl om arveforholdene.
  • Der er et testamente, som Skifteretten vurderer bør drøftes nærmere med arvingerne.
  • Dødsboet ser ud til at være komplekst (fx med mange aktiver, fast ejendom, virksomhed).
  • Skifteretten forventer uenighed mellem arvingerne.
  • Vær opmærksom på: Formøder er ikke standardprocedure i alle dødsboer. De indkaldes kun, hvis Skifteretten vurderer, at det er hensigtsmæssigt i den konkrete sag. Indkaldelsen til formøde sker typisk skriftligt via brev, men kan i visse tilfælde også ske telefonisk.

• Ved henvendelse fra Skifteretten til en konkret arving (kontaktperson): Selvom Skifteretten ikke automatisk kontakter alle arvinger i starten, kan de henvende sig til én af arvingerne for at få praktiske oplysninger eller afklaringer. Dette sker typisk til den person, der er registreret som kontaktperson i CPR-registeret for afdøde (oftest den efterlevende ægtefælle eller et af de voksne børn).

  • Formålet med denne kontakt kan være:
    • At bekræfte modtagelsen af dødsfaldsunderretningen.
    • At informere om oprettelsen af dødsbosagen.
    • At vejlede kort om de forskellige skifteformer.
    • At indhente basale oplysninger (fx om der er et testamente, om arvingerne ønsker privat skifte mv.).
    • Vær opmærksom på: Denne type kontakt er ikke en egentlig sagsbehandling, men mere en indledende informationsudveksling. Kontakten kan ske både telefonisk eller skriftligt.

• Ved behov for yderligere oplysninger i en konkret sag: Senere i dødsbobehandlingen – uanset om der er valgt privat skifte eller bobestyrerskifte – kan Skifteretten kontakte arvinger (eller bobestyrer) for at indhente yderligere oplysninger, de har brug for for at behandle sagen.

  • Dette kan f.eks. være i forhold til:
    • Dokumentation for arveforhold.
    • Værdiansættelse af aktiver.
    • Afklaring af gæld.
    • Spørgsmål til boopgørelsen.
    • Vær opmærksom på: Denne type kontakt er sagsrelateret og kommer, når dødsbobehandlingen er i gang. Kontakten sker typisk skriftligt, men kan i visse tilfælde også ske telefonisk.

Opsummeret: Skifteretten tager sjældent initiativ til at kontakte arvinger umiddelbart efter dødsfaldet. Men i løbet af den indledende fase kan Skifteretten kontakte enkelte arvinger i visse situationer – f.eks. for at indkalde til formøde eller indhente basale oplysninger. Senere i processen kan Skifteretten kontakte arvinger (eller bobestyrer) for at få yderligere information i den konkrete sag.

Hvem er "arvingerne" som Skifteretten forholder sig til?

Når vi taler om "arvinger", er det vigtigt at forstå, hvem Skifteretten betragter som arvinger i den juridiske forstand. Arvingerne er de personer, der har legal ret til at arve efter afdøde.

Ifølge arveloven er der forskellige arveklasser, der bestemmer arvefølgen:

1. 1. arveklasse: Livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn osv.): Hvis afdøde efterlader sig børn, er det altid børnene, der er de primære arvinger (livsarvinger). Børnebørn og oldebørn arver kun, hvis deres forældre (afdødes børn) er døde.
2. 2. arveklasse: Forældre og deres livsarvinger (søskende, nevøer, niecer): Hvis afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, er det forældrene, der arver. Hvis forældrene er døde, arver afdødes søskende.
3. 3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn (onkler, tanter, fætre, kusiner): Hvis afdøde heller ikke efterlader sig arvinger i 2. arveklasse, er det bedsteforældrene, der arver. Hvis bedsteforældrene er døde, arver afdødes onkler og tanter (bedsteforældrenes børn). Fætre og kusiner arver ikke ifølge arveloven.
4. Ægtefælle: Ægtefæller har en særlig arveret. En efterlevende ægtefælle arver enten halvdelen af arven (hvis der er livsarvinger) eller hele arven (hvis der ikke er livsarvinger, men arvinger i 2. eller 3. arveklasse). Hvis der heller ikke er arvinger i 2. eller 3. arveklasse, arver ægtefællen hele arven alene.
5. Testamentarvinger: Hvis afdøde har oprettet et testamente, kan afdøde have bestemt, at arven skal fordeles anderledes end arvelovens regler. Testamentet kan f.eks. begunstige bestemte personer, organisationer eller foreninger. Testamentarvinger træder i stedet for de legale arvinger i den grad, testamentet bestemmer.

Når Skifteretten kontakter "arvinger", er det typisk de legale arvinger i de nævnte arveklasser, samt eventuelle testamentarvinger, der er i fokus. Andre pårørende som f.eks. samlever uden testamente, venner eller fjerne slægtninge er ikke arvinger i juridisk forstand og vil som udgangspunkt ikke blive kontaktet af Skifteretten som "arvinger".

Hvad gør man, hvis man er arving og ønsker at kontakte Skifteretten?

Selvom Skifteretten typisk afventer initiativ fra arvingerne i den indledende fase, er det altid muligt for arvingerne selv at kontakte Skifteretten, hvis de har spørgsmål eller ønsker at igangsætte dødsbobehandlingen.

Det kan være relevant at kontakte Skifteretten i følgende situationer:

• Hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre: Hvis man er usikker på processen eller de forskellige skifteformer, kan man kontakte Skifteretten for at få vejledning og information.
• Hvis man ønsker at anmelde privat skifte: Hvis arvingerne er enige om at vælge privat skifte, skal dette anmeldes skriftligt til Skifteretten. Man kan kontakte Skifteretten for at få tilsendt de relevante blanketter og vejledning til anmeldelsen.
• Hvis man ønsker bobestyrerskifte: Hvis arvingerne er uenige, eller boet er komplekst, og man ønsker bobestyrerskifte, skal man anmode Skifteretten om at udpege en bobestyrer. Man kan kontakte Skifteretten for at få vejledning om processen for anmodning om bobestyrer.
• Hvis man har spørgsmål til et brev fra Skifteretten: Hvis man har modtaget et brev fra Skifteretten og er i tvivl om indholdet eller de næste skridt, kan man kontakte Skifteretten for at få afklaring.
• Hvis der er gået lang tid siden dødsfaldet, og man ikke har hørt fra Skifteretten: Som nævnt tidligere, kan man kontakte Skifteretten for at forhøre sig, hvis man ikke har hørt fra dem inden for en rimelig tid (ca. 4 uger efter dødsfaldet).

Hvordan kontakter man Skifteretten?

• Telefonisk: Man kan ringe til den pågældende Skifteret (Skifteretten er en afdeling af byretten). Find telefonnummeret på domstol.dk.
• Skriftligt: Man kan sende et brev til Skifteretten. Adressen findes også på domstol.dk. Det er vigtigt at angive afdødes navn og dødsdato, samt eget navn og kontaktoplysninger.
• Personligt fremmøde (sjældent nødvendigt i første fase): I de fleste tilfælde kan spørgsmål og henvendelser klares telefonisk eller skriftligt. Personligt fremmøde i Skifteretten er sjældent nødvendigt i den indledende fase.

Privat skifte via SkifteGuiden.dk - Få hjælp til kontakten med Skifteretten

Uanset om Skifteretten kontakter jer, eller I selv tager initiativ til at kontakte dem, kan processen virke uoverskuelig. Hvis I vælger privat skifte, kan SkifteGuiden.dk være en stor hjælp til at navigere i kontakten med Skifteretten og forstå de juridiske aspekter af dødsbobehandlingen.

[Image of SkifteGuiden.dk website on a smartphone, tablet and laptop]

SkifteGuiden.dk er en online platform, der er udviklet til at guide efterladte trygt igennem privat skifte. Vi giver jer step-by-step vejledning, praktiske værktøjer og skabeloner, og personlig support, så I kan føle jer sikre og kompetente i hele forløbet – også i kontakten med Skifteretten.

Med SkifteGuiden.dk får I blandt andet hjælp til:

• At forstå Skifterettens rolle og processer.
• At forberede henvendelser til Skifteretten.
• At udfylde og indsende de korrekte dokumenter til Skifteretten (f.eks. anmeldelse af privat skifte).
• At kommunikere effektivt med Skifteretten undervejs i dødsbobehandlingen.
• At sikre at I overholder alle regler og frister i forhold til Skifteretten.

Ved at bruge SkifteGuiden.dk kan I gøre kontakten med Skifteretten mere smidig og effektiv, og sikre at I får den hjælp og vejledning, I har brug for. Og I sparer samtidig mange penge ved at vælge privat skifte frem for bobestyrerskifte.

Konklusion - Arvingerne tager typisk første kontakt til Skifteretten

Forhåbentlig har denne blogpost givet dig en klarere forståelse af, hvem der kontakter Skifteretten efter et dødsfald, og hvordan den indledende kontakt typisk foregår. Husk, at Skifteretten som regel ikke kontakter arvingerne umiddelbart efter dødsfaldet. Det er mest almindeligt, at arvingerne selv tager initiativ til at kontakte Skifteretten for at igangsætte dødsbobehandlingen. Skifteretten kan dog kontakte arvinger i visse situationer, især i forbindelse med formøder eller for at indhente specifikke oplysninger.

Hvis I ønsker at være proaktive og godt forberedte på privat skifte – og måske endda komme i gang før I kontakter Skifteretten – så husk at SkifteGuiden.dk er jeres pålidelige partner. Klik her for at besøge SkifteGuiden.dk og læs mere om, hvordan vi kan guide jer trygt igennem dødsbobehandlingen og hjælpe jer med en god og konstruktiv kontakt til Skifteretten.

---